Her den anden nat skete det der bare ikke må ske
. Min yngste søn havde glemet at sætte låget på hans dværghamsters, Vaks, bur. Tilfældigvis gik jeg sent i seng den aften/nat - sad og ordnede årets julekort. Pludselig kan jeg høre min yngste søn græde fuldstændig utrøsteligt ovenpå. Det lød fuldstændig vildt
Jeg blev meget forskrækket. Jeg får hurtigt samlet kortene i en bunke og rejst mig. Da jeg rejser mig fra stolen, kigger jeg samtidig bag mig. Her ser jeg vores ældste kat og en hvid mus. . .
. . . hvilket hurtigt går op for mig er min søns elskede dværghamster. Jeg skynder mig at få hapset den lille skat op til mig, og spæner ovenpå med ham. Tilsyneladende har hamsen - mirakuløst - ikke lidt overlast. Bjørn og jeg får så Vaks sat tilbage i buret, hvor han med det samme tager imod solsikkekerner, driker lidt vand og tager en tur i løbehjulet. Herefter forklarer Bjørn hvad der er sket. Inden han lagde sig til at sove, har han nok glemt at lukke buret. Han vågner så ved lyden af Vaks der skriger meget højt. Han ser så vores ældste kat med Vaks i munden, når at få fat i halen af hende, men ikke godt nok. Hun smutter fra ham og spæner ned ad trapperne til spisestuen, hvor jeg sidder. Her slipper hun ham så åbenbart - klar til at "lege"
. Vi har haft Vaks oppe mange gange siden. Han fejler intet efter den uhyggelige omgang, men er ikke helt så hurtig som han plejer til at komme ud af sin rede, når vi kalder (hvilket nok ikke er så mærkværdigt endda). Jeg (vi) er dybt taknemmelige for at det ikke gik værre end det gjorde. . . . og ser det som noget af et mirakel at hamsen ikke tog skade. Jeg håber også inderligt han med tiden genvinder sin tro på hele verden som et vidunderligt sted. . . selvom man jo ikke kan bebrejde ham tilliden lige fik et alvorligt knæk der
. Vaks må være født under en heldig stjerne. . . tænk hvis jeg ikke havde været der
:( . Jeg tror ikke Bjørn glemmer at lukke låget nogensinde igen
(øhm. . . det gør moren nu også 
:lol: 
).
. Jeg er meget sikker på der ingen skjulte skader er. Hans aktiviteter har ikke ændret sig og han er præcist som han plejer når vi har ham ude. Dog plejer han at være ligeglade med kattene. . .nu registrer han dem, virker det til. Derfor er vi begyndt at lukke døren til Bjørns værelse når Bjørn ikke er der, så Vaks ikke skal generes af dem på nogen måde. Heldigvis har både han og Abrikos meget "kattesikre" bure (burene er helt ens). . . så medmindre man glemmer at sætte gitterlåget på 
Troede det var nok at han absolut skal have den med når vi - om morgenen på hinandens fødselsdage - vækker fødselaren med morgensang. . . så her i huset er det første man ser på sin fødselsdag. . . en velfornøjet lille, tyk dværghams, der bliver sat ned på ens dyne 
. . . men han syntes det var dybt genialt, når de alle sammen fræsende rundt udenfor med ham i hælene (mens de skreg "basilisken kommer" 
