Jeg står i et etisk dilemma, og søger derfor råd fra nogle erfarne mennesker.
Min søn på snart 8år, som elsker dyr over alt på jorden, har et sibirisk dværg hamster som vi er begyndt at tvivle lidt på. Hamsteret er 2½-3 år gammel, jeg er temmelig sikker på det er blind på begge øjne (han har den markante matte/grålige farve i begge øjne), og bruger det meste af tiden på at sove (både dag og nat). Gennem de sidste par måneder har vi oplevet en markant ændring i hans opførsel. Som nævnt sover han meget, han bruger ikke sit løbehjul længere, og er stort set aldrig oppe i rørene (før løb han i hjulet eller rørerene næsten hele tiden).
Vi er naturligvis klar over at det sansynligvis hænger sammen med hans høje alder. Men da han stadig her kunnet finde rundt i buret, finde sin mad, vand og hen til sin rede, har vi ikke ment at han havde nogle problemer som sådan. Det er først efter han er begyndt at sove næsten hele tiden, at min bekymring er blevet vagt. Spørgsmålet er, om han er blevet for gammel? Jeg er naturligvis klar over, at det letteste vil være at tage ham til en læge. Men vi frygter lidt for, at han vil anbefale en aflivning (hvilket bringer det etiske problem ind i min tilværelse, for hvad er mest vigtigt min søns lykke eller hamsteret, som ikke virker til at være i nogen smerte, der er dog stadig en grænse for hvad man kan udsætte et levende væsen for).
Så derfor, er det normalt at hamstre bliver helt passive, når de bliver gamle? og har vi i virkeligheden ikke noget at være bekymrede for?
Er min søns hamster blevet for gammel?
Du kunne jo også forklare din 8-årige søn at dværghamstere har en vis levetid og hans allerede nu er gammel i forhold til dette... Det ville jeg nok vælge at gøre for når den har den alder er der jo ALTID en risiko for drengen vågner en morgen og Hamsteren ikke trækker vejret længe.
Måske bliver han lidt ked i det øjeblik du snakker med ham om det men børn har ofte en meget god sans for "det rigtige" hvis man da ellers altid har sagt sandhed til dem. Og jeg tror det vil være så meget værre for ham hvis pludselig den ikke er længere uden han er forberedt på det kan ske.
Måske bliver han lidt ked i det øjeblik du snakker med ham om det men børn har ofte en meget god sans for "det rigtige" hvis man da ellers altid har sagt sandhed til dem. Og jeg tror det vil være så meget værre for ham hvis pludselig den ikke er længere uden han er forberedt på det kan ske.