Tager lige spørgsmålene et af gangen og gør det lidt anderledes ved vinterhvide
1)Hvor mange ting har i i buret når hunnen skal føde?
Når hunnen føder har jeg fjernet alt i buret. Hun har et godt bundlag af boxo og en bunke toiletpapir så hun kan have lukket eller åben rede alt efter hvad hun vil. Hjulet fjerner jeg den morgen hun kan nedkomme fordi jeg synes hun skal have lov til at nyde det så længe som muligt. Hvis mor virker rastløs så giver jeg hende nogle gange hjulet om aftenen lige til at forbrænde den rastløse energi og tager den fra hende igen 30-60 min senere. Det stopper jeg med når ungerne begynder at gå ud af reden for er bange for en af dem kunne forvilde sig derop. Så giver jeg nogle gange moren den i et andet bur så hun lige får pause. Men så er det så max 15 min imens jeg lige kigger til ungerne og evt. tager billeder.
Tingene begynder jeg at give tilbage når ungerne begynder at få øjne og bliver større.
Grunden til jeg fjerner huset er fordi nogle gange kan mor finde på at løfte huset og er så bange for en lille hamsterunge nakke skulle ligge forkert eller en lille fod der lige brækker.
2)Hvor lang tid FØR fødsel renser i buret?
Jeg gør det 3-5 dage før fødslen.
3)Og hvor lang tid EFTER fødsel renser i buret?
Ungerne skal minimum have fået øjne og moren skal have accepteret de fiser rundt i buret. Hvis det lugter for grumt skifter jeg tissehjørnet. Men det plejer ca. være når ungerne er 3 uger gamle
4)Skal ungernes fodres med noget specielt når moren vænner dem fra at die?
Inden fødsel passer jeg på med for mange godbidder til moren for er bange for om ungerne kan blive for store til at føde. Når moren har født stiller jeg altid killingemad og/eller havregrød til moren og så får mor alt det hun kan spise. Når ungerne så begynder at være klar til at spise giver jeg tit fuglefrø og også gerne ting som majs, agurk, havregrød og killingevådfoder. Når de spiser det normale hamstermad stopper jeg med at give fuglefrø og begynder at give lidt lux gnaverpiller sammen med.