Pyha, sidder med tårer i øjnene og er helt knust over at skrive den sætning.
Ellie blev 2 år d. 14. december, så det er jo egentlig ikke så mærkeligt, hvis hun ikke kan mere, men derfor er det sgi svært alligevel. Hun har her i weekenden næsten ikke spist (har givet hende æg og banan, så jeg ved, hun har fået noget), hun drikker næsten ikke og er næsten heller ikke på toilettet (reden er ikke våd, så dér tisser hun ikke). Hun sover bare. Hun er bare så gammel og så træt og vil ikke mere. Og det er også helt i orden ... men det er stadigvæk svært. Selvom jeg også er superglad for at have haft hende så længe og ikke skulle få hende aflivet tidligere pga. sygdom. Dette bliver en planlagt aflivning, og jeg ved, at hun har været en glad hamster og har haft det godt.
Men jeg vil savne min lille Ellie helt afsindigt. Alle, som har set hende, har været helt vilde med hende, ikke fordi hun er særligt smuk, men fordi hun har det dejligste, milde sind.
Åh, hvor bliver det svært at sige farvel, også selvom jeg har kunnet vænne mig til tanken det sidste halve år, hvor jeg har set, at hun blev ældre og ældre. Jeg har nydt at have hende – også som gammel, hvor jeg har hygget og nusset om hende. Det er egentlig en mærkelig følelse, både at være glad for og ked af, at hun er blevet gammel. Glad for at beholde hende uden sygdom, men ked af det, fordi man ved, at den frygtelige dag kommer.
Ved egentlig ikke, hvorfor jeg skrev dette, havde vel brug for at få det ud. Føj for en uge det bliver.
Håber, jeres bliver bedre. Knus til jer og til alle jeres hamstere.
