liv skrev:kan de ikke absorbere ungerne? Kan høre du er imod det.. Men lever de ikke sådan i naturen eller?
at absorbere ungerne kræver også en kæmpe mængde energi for hunnen - absorbtion af fostre er bestemt ikke noget at stræbe efter.
Det er ikke sundt for hunnen på nogen facon - tværtimod.
Du skal også huske at de i naturen lever væsentligt kortere tid - netop fordi de er udsat for kuld på kuld, og det tærer på hamsteren.
Naturlige forhold er bestemt ikke altid ønskværdigt, når det kommer til kæledyr.
Kæledyr skal holdes optimalt ift dets sundhed og at det er et kæledyr - og det er ikke altid naturens måde når det kommer til bl.a. avl.
Du kan sikkert godt introducere en unge af samme køn, hvis man gør det forsigtigt, men man skal samtidig sørge for de optimale forhold så.
De hele i et plan og et rum, skulle vist være det, som giver færrest "gnidninger" ift. territorial-følelsen. mindst to af alt er også oftest nødvendigt.
Men man må så til gengæld forvente at, så snart den yngre bliver kønsmoden for alvor, vil den ældre forsøge at sætte hierarkiet. Det kan jo så ende både i fred og fordragelighed men også i livsfarlig kamp.
Jeg mener det var Odgaard som havde mange par, flokke osv. i alle mulige "krydsninger" af køn og aldre, og alle endte hun med at skille ad til sidst. Det var ikke alle der sloges, men nogle havde stress-tegn, osm gjorde at hun valgte at skille dem. De unaturlige omstændigheder, gjorde ganske enkelt at de ikke kunne fungere sammen i sidste ende.
Du skal jo huske, at når vi holder kæledyr, har dyret intet valg, andet end at være i buret til du tager det op. Det er en totalt unaturlig situation man har sat dyret i. Derfor kan man ikke regne med hvad den gør i naturen
hvis et par i naturen bliver uvenner, har de muligheden for at gå hver til sit / flygte for livet. En gammel hun, som ikke længere er fertil, kan forlade flokken til fordel for en ny ung hun. De har muligheden for at gå for sig selv.
Det har de ikke i et bur, hvis ikke man er hurtig nok til at skille dem ad.
Derfor ska man være pokkers forsigtig med at holde dem i par, og være meget obs på dem. Sørge for at lave så "optimale" forhold som muligt, og så krydse fingre for at det går.
Jeg personligt tør ikke tage chancen, fordi jeg ikke mener at jeg er nok hjemme til, at skulle være så obs på et enkelt par hele tiden.
Jeg synes jeg har nok at gøre med alle de andre dyr og avlsparrene.
at lade han og hun gå sammen altid og bare lade dem få unger konstant indtil hunnen er steril, er mine øjne hul i hovedet, hvis man tænker lidt på hunnens sundhed.
